fbpx

Odense er festivalernes by. Men der mangler noget for dem som strikker og hækler. Derfor er Odense Garnfestival nu ankommet. 

Det er lørdag d. 9 april kl. 10-16. Bronx, Middelfartvej 115B, 5200 Odense. Se programmet nederst i artiklen.

Krista Andersen er kvinden bag Odense Garnfestival og har på eget initiativ sat gang i at gøre drømmen om en festival til virkelighed.

Jeg elsker at sidde med et garnnøgle og en hæklenål, men ellers har jeg ikke den store viden at dele ud af når det kommer til garn. Jeg har til gengæld et stort ønske om at skabe en festival hvor garnet, hyggen og fællesskabet er i fokus.

Krista Andersen, Odense Granfestival

Odense Garnfestival startes op med opbakning fra Bronx. Bronx er stedet hvor man går hen med ideer man gerne vil sætte i gang, men ikke helt ved hvordan. Der støttes op om idéer indenfor fællesskab, kreativitet og bæredygtighed, og derfor starter Kristas drøm om garn-festivalen netop her. 

Der drømmes om en festival som kan vokse og tilpasses de ønsker, som gæsterne har for en garnfestival i Odense. Derfor er dette, trods størrelsen, den første version af en tilbagevendende festival, som kan vokse i fremtiden.

På programmet er oplæg, boder, workshop og fortællinger om drømme der bliver til virkelighed. Og selvfølgelig masser af tid til at have garnet mellem fingrene. 

Om du er helt ny, ekspert eller blot nysgerrig på denne del af den kreative verden, så er der noget for dig på festivalen.

Billet koster 25 kr. uden frokost og 75 kr. med frokost. Find billetter her

MitOdense – det, der samler os

MitOdense anvender cookies. Ved at bruge mitodense.dk, har vi behov for at du godkender vores brug af cookies på siden. Cookies er lovpligtigt at informere om og med til at gøre din oplevelse bedre.   Læs mere