Der er lagt op til noget mere end 90 minutters fodbold, når OB søndag tager imod AC Horsens. Allerede fra klokken 12 bliver der skruet op for musikken i Albani Fanzone, hvor Faustix står klar med festivalstemning.

Hvis du normalt først ankommer kort før kampstart, er der god grund til at rykke søndagens tur til stadion lidt frem.
For Generator rykker nemlig ind på Odense Stadion, hvor der bliver holdt forfest inden OB’s kamp mod AC Horsens.

Faustix varmer op til kickoff

Den danske DJ og producer Faustix går på scenen klokken 12.30 og sørger for, at pulsen er godt oppe, inden spillerne går på banen.

Faustix er samtidig et af navnene på årets Generator Festival, hvor han selv står på scenen, når festivalen vender tilbage 4. og 5. september.

Dermed bliver søndagens forfest en slags appetitvækker til den store festival senere på sommeren.
Generator DJ’s sørger for musikken både før og efter Faustix, ligesom de også spiller i pausen.

Gratis adgang til forfesten

Forfesten foregår i Albani Fanzone og har fri adgang for alle med et gyldigt OB-abonnement eller en kampbillet.

Praktisk

Søndag 16. august

Albani Fanzone, Odense Stadion
Dørene åbner kl. 12.00
Faustix: kl. 12.30-13.00
Generator DJ’s: før og efter Faustix samt i pausen
Makkertime: kl. 12.00-13.00
Fri adgang med gyldigt abonnement eller kampbillet

Så hvis du alligevel skal på stadion søndag, kan du lige så godt starte kampdagen lidt tidligere. Og hvis Faustix får dig i festivalhumør, er næste mulighed allerede 4.-5. september, når Generator Festival igen fylder Odense med musik.

MitOdense – det, der samler os

MitOdense anvender cookies. Ved at bruge mitodense.dk, har vi behov for at du godkender vores brug af cookies på siden. Cookies er lovpligtigt at informere om og med til at gøre din oplevelse bedre.   Læs mere