Der er noget særligt ved de små øer i det sydfynske øhav. Luften føles klarere. Horisonten større. Tankerne langsommere. Kom med til Saunagus og havdyp.

Søndag den 1. marts ruller en mobil sauna i land på Lyø, og du kan komme med på en halvdagsoplevelse, hvor naturen sætter dagsordenen og kroppen får lov at mærke både kulde og varme helt ind i knoglerne

Fra Faaborg til havkanten

Dagen begynder kl. 14.00 med afgang fra Faaborg. Der er gratis parkering ved langtidsparkeringen ved siden af Ø-færgen, og færgeturen tur/retur er inkluderet i prisen.

Kl. 14.40 lægger færgen til på Lyø, hvor deltagerne følges ad på en Walk & Talk gennem det åbne ø-landskab mod Klokkeøer. Her klædes der om, inden turen går det sidste stykke ned til vandet.

Omkring kl. 15.30 lander I i saunaen helt nede ved kysten. Her venter 4–5 guidede saunagus-runder med direkte dyp i havet. Varm damp mod huden. Saltvand, der bider. Vind i håret. Elementerne arbejder, og kroppen svarer igen.

Det er råt, enkelt og intenst – og for mange også overraskende forløsende.

Efter den sidste, lange og nærende gus går turen tilbage til Klokkeøer, hvor der klædes om og serveres lækker mad, inden færgen sejler retur kl. 18.40.

Det får du med

For 700 kr. pr. person inkluderer oplevelsen:

  • Færgetur tur/retur
  • Guidet saunagus-oplevelse
  • Havdyp og fællesskab
  • Lækker mad

Kontakt via Sundhedshuset-Engsbye

MitOdense – det, der samler os

MitOdense anvender cookies. Ved at bruge mitodense.dk, har vi behov for at du godkender vores brug af cookies på siden. Cookies er lovpligtigt at informere om og med til at gøre din oplevelse bedre.   Læs mere