fbpx

Eventyrløbet har åbnet for tilmelding til folkefesten. Eventyrløbet afholdes Kristi himmelfartsdag den 18. maj 2023. 

Traditionen tro, kan foreninger, familier og virksomheder mødes i området ved Odense atletikstadion og løbe eller gå én af de traditionelle distancer som er 2, 5 eller 10 km. 

Forbedring af teltkonceptet  
Det bliver igen muligt at medbringe eget telt i 2023, dog max. 36 m2 på afmærkede pladser i Højstrupparken, Cirkuspladsen eller Koncertpladsen. 
Samtidig bliver det muligt at bestille plads i grillteltet samt i to fællestelte, alle beliggende på Koncertpladsen og tæt på målområdet. 

Nyt opløb 
Opløbet skifter fra græs til gummigranulat fra 2023. 

Vi vil gerne lave rammerne for de sidste 200 meter lidt sjovere, så derfor vil opløbet og målportalen være lige ud foran tribunen på atletikstadion. Med en masse tilskuere på tribunen, vil oplevelsen blive endnu bedre på de sidste 100 meter og samtidig giver det også nogle muligheder for at tilbyde andre spændende aktiviteter inde på græsarealet.

Løbsleder Michael Nielsen

Børneevent og koncert 
Vi glæder os til at holde en kæmpe fest for alle de deltagende børn. Det kommer til at foregå i Odense Idrætspark med koncert og mulighed for at give den gas i gymnastikhallen samt andre spændende overraskelser. 

Koncerten om eftermiddagen bliver med det populære Johnny Madsen Jam, der helt sikkert vil skabe en eventyrlig fest. 

Ved “Pucken” etableres et nyt område med streetfood, massage til de ømme ben, musik og andre boder. 

Bæredygtig medalje og børnepose til alle børn 
Alle børn (0-14 år) som gennemfører børneløbet får udleveret en medalje og en børnepose når de krydser målstregen. Som noget nyt, så får børn i alderen 0-14, som deltager i én af de andre distancer, også en medalje og en børnepose. Den udleveres ved OGF´s infotrailer mod forevisning af startnummer.  
 
OB-heat og specielt område til unge 
På 5 km løb samt på 5 km gårute, vil det være muligt at tilmelde sig et helt bestemt heat, nemlig “OB-heatet”. Eneste krav er, at du stiller op i en fodboldtrøje og gennemfører. Super hvis det er en OB- trøje, men ALLE fodboldtrøjer er mere end velkomne. Kom og giv den gas med fodboldvennerne – og når du kommer over målstregen, iført en fodboldtrøje, får du udleveret en billet til en af OB´s hjemmekampe! 

Der vil være en OB Fanshop i området og naturligvis kommer maskotten VICTOR også med til Eventyrløbet. 

Specielt område til unge 
De indretter et område i Højstrupparken til alle unge mennesker der vil være en del af Eventyrløbet. Der vil være musik og forskellige aktiviteter.

Der er meget mere information på Eventyrløbets hjemmeside, www.eventyrlobet.dk, samt Facebooksiden “Eventyrløbet”. 

MitOdense – det, der samler os

MitOdense anvender cookies. Ved at bruge mitodense.dk, har vi behov for at du godkender vores brug af cookies på siden. Cookies er lovpligtigt at informere om og med til at gøre din oplevelse bedre.   Læs mere