fbpx
En Vandcykel, Fem portvine og tre af dine venner

En Vandcykel, Fem portvine og tre af dine venner

Portvinsfestival.dk og Odense Aafart indgår unikt samarbejde og introducerer Danmarks første flydende Portvinsfestival

Sommer i Odense er bare skønt og lige midt i byen, har vi Odense Å løbende. Tænk, at sejle rundt helt uforstyrret med sine venner og nyde tiden og det gode sommervejr. Nå, ja og så lige smage på lidt portvin.

Det har du mulighed for lørdag den 6. juni hos Odense Aafart.

Odense Aafart og Portvinsfestival har nemlig indgået et samarbejde, hvor oplevelsen på åen lige blev endnu hyggeligere.

Så er du vild med portvin? Så er dette en aften, som du absolut ikke må gå glip af.
Stig ombord i en af Aafartens vandcykler med dine tre bedste venner og begiv dig ud på et stemningsfuldt cruise i portvinens tegn under trækronernes grønne løv.

Du får et portvinsglas i hånden og hopper i vandcyklen. Undervejs møder I Odense Aafarts turbåde. Her vil I få skænket de dejlige portvine, som nøje er udvalgt.
Starten ombord er med en lækker port tonic cocktail, derefter kommer en dejlig hvid 10 års portvin. Hernæst en Late Bottled Vintage og en rigtig Vintage. Turen sluttes af med en dejlig 20 års Tawny.

Praktiske detaljer:
En dejlig sommeraften fra lørdag den 6. juni kl. 19. – 22.
4 personer pr. båd
5 glas udsøgt portvin pr. person
Portvinen serveres fra Aafartens turbåde undervejs på cruiset. Der vil ligeledes blive spillet hyggelig musik på bådene.
Der er mulighed for tilkøb af flere drinks.
Der må ikke medbringes egne drikkevarer til eventet

Pris pr vandcykel: 1196 kr (299 kr pr person)

MitOdense – det, der samler os

Back to Top