fbpx

Odense Sommerrevy forløste spændingen med en flot premiere på Engen I Odense. Det var underholdning i topklasse.

Af Anne Sofie Petersen

Teltet var udsolgt ved premieren torsdag aften til Odense Sommerrevy. Nu skulle spændingen forløses! Vi kunne endelig træde ind under den hvide teltdug og finde vores plads. Hvordan ville det mon gå? Hvilke aktualiteter ville få en tur i revymøllens knusende sketch-kværn? Formåede de at gå helt til stregen, med den tvist af finesse,
der gør revy til scenekunst?

I salen sad revy-Danmark, lokalpolitikere, sponsorer, pressen og en masse andre
forventningsfulde publikummer.

Ind på scenen trådte årets revyhold, og de lovede allerede fra første færd, at de ville løse alverdens problemer med et fingerknips! Jeg må tilstå, at det lykkedes.

Det er dejligt at kunne grine, så tårerne triller! Det er festligt når salen spontant klapper i
takt til et musikalsk nummer! Det er forløsende at kunne grine af problemerne på
OUH-byggeriet og af Gud, der deler en breezer med karnevalsgæst udklædt som gris!

Rosa – afslørede at Vingegaards præstationer er direkte afledt af hendes bageevner, hvorefter vi følte med Prideparadens nye bagtrop, DHS (Det Heteroseksuelle Selskab), der kæmper for deres ret til anerkendelse og retten til faste onsdagsaftaler! Vi græd med de blåklædte venstremænd, lige så vel som vi følte frygten for at miste verdensmesterskabet i ungedruk. Vi gav den gas med Håndbold-Odense.. Og, vi var med fædre på tvungen barsel til kamp på OB’s stadion.

En hurtig vurdering:

Veloplagte revykunstnere og et flot, flot show.
Kan det anbefales? JA!
Vi var godt underholdt, og vi følte at verdens problemer blev løst…for en stund.

MitOdense – det, der samler os

MitOdense anvender cookies. Ved at bruge mitodense.dk, har vi behov for at du godkender vores brug af cookies på siden. Cookies er lovpligtigt at informere om og med til at gøre din oplevelse bedre.   Læs mere