fbpx

Der var engang en dronning, der hed Christine. Hun var gift med den danske kong Hans. Deres ægteskab var ikke videre harmonisk. Helt galt gik det da kongen forelskede sig i en af dronningens ‘jomfruer’, en ung ugift adelskvinde ved navn Edele Jernskæg. Han ‘glemte’ helt at han var gift…

Tekst og fotos: Odenseguide Anne Sofie Petersen 

Dronning Christine blev så harm over kongens utroskab, at hun ikke længere ønskede at bo under samme royale tag som ham. Nok kunne være nok!

Det var i begyndelsen af 1500-tallet, at Christine tog sit gode tøj og flyttede til Odense. Her slog hun sig ned på Næsbyhoved Slot, som hun havde modtaget i morgengave nogle år tidligere. Efter cirka 25 års ægteskab levede, de to ægtefæller ikke mere sammen.

Christine var en driftig og initiativrig kvinde. I Odense stiftede hun blandt andet Sankt Clara Kloster i Klaregade. Derudover havde hun en drøm om gøre Gråbrødre Kirke til kongelig begravelseskirke, og hun brugte store summer på kirkens forskønnelse.

Blandt andet bestilte hun den dygtige, lübske billedskærer Claus Berg til at skabe en fantastisk altertavle til Gråbrødre Kirke (nu: Domkirken). 

Dronning Christine døde i Odense, – som enkedronning i 1521.  

Hendes odenseanske slot, gik til grunde blot få år efter hendes bortgang. 

I 1534, under Grevens Fejde, blev slottet ødelagt og brændt af, af Odenses borgere. Det blev aldrig siden genopført.

De følgende år blev slotbankens ruin brugt som et stenbrud. 

De sidste sten forsvandt i slutningen af 1700-tallet. I dag er der ikke skyggen af det gamle slot.  

Den imponerende slotsbanke ligger der endnu. I skoven bag Restaurant Næsbyhovedskoven er det stadig muligt at mærke de historiske vingesus. De stejle skrænter er bevoksede med træer og et rodet krat af buske. Fra siden, der vender ud mod kanalen, er der en sti der fører op til den store, næsten kvadratiske græsplæne. 

Forårets spæde løv, giver mulighed for nyde udsigten over havnen og husene ved Kanalvej.  

MitOdense – det, der samler os

MitOdense anvender cookies. Ved at bruge mitodense.dk, har vi behov for at du godkender vores brug af cookies på siden. Cookies er lovpligtigt at informere om og med til at gøre din oplevelse bedre.   Læs mere