DHL Stafetten Odense har vokseværk og udvider dergor med en ekstra dag, så der nu vil være fire dage med løb.
DHL Stafetten 2025 i Odense åbner for tilmelding til dette års stafet tirsdag den 4. marts kl. 09.00
Meget er sket siden den første DHL Stafet i Odense blev afholdt for 22 år siden.
Dengang stillede 735 løbere til start på Engen, og siden har stafetten haft vokseværk. Den foreløbige kulmination var sidste år, da 22.195 deltagere stillede til start.
På den baggrund er DHL Stafetten Odense udvidet med en ekstra dag, mandag, og datoerne for i år er således den 18. – 21. august.
Vi har flere spændende overraskelser og forbedringer klar til årets deltagere.
Starten på walk er ændret til kl. 17.30 og ruten forbedret, så der er plads til alle deltagere, inden turen går gennem Den Fynske Landsby.
Løberuten, som også har start kl. 17.30, ændres en smule gennem Odense ZOO.Løbsleder Michael Nielsen
Tilmeldingen flyvende fra start
Der har været en enorm forhåndsinteresse for at deltage i årets DHL Stafet i Odense.
Mange, store som små firmaer, har allerede har reserveret plads, og de har nu rundet 8.000 deltagere.
I forvejen er DHL Stafetten i Odense kendt for at have de smukkeste ruter, og vi er stolte og glade for samarbejdet med Odense ZOO og Den Fynske Landsby, så ruterne er ikke bare smukke, men også helt unikke.
Løbsleder Michael Nielsen
Pris for deltagelse
Hvad enten du vælger at tilmelde hold til 5 km walk eller 5×5 km stafetløb, er prisen kr. 900,00. For dette beløb får hvert hold en kuvert med 5 startnumre, en depeche og en lækker madkasse.
Link til tilmelding
MitOdense – det, der samler os