Vi bygger og bygger i Odense, så vi igen kan få en samlet by, fremfor at have en vej lige i gennem. Og den proces følger mange dele af Danmark med i – især København.
Politiken har været forbi og taget et kig på Thomas B. Thrige-kvarteret og beskriver den som værende en bydel, der på meget lille afstand skifter væsentligt i højde og drøjde. Fra lille til stor og igen stor til lille på få gader.
Tætheden giver mange nuancer af byfølelser på lille plads. En sammensmeltning af den gamle bydel omkring H.C. Andersens barndomshjem til højhuse, hoteller og kulturcentre. Det er store byggefelter, der møder lave huse. Og det er netop skiftene i højde og størrelse, der får de store variationer til at fungere.

Der er kun lidt at komme efter, hvis man leder efter interessante nye bygninger. Til gengæld er der flere gode byrum og ikke mindst en flot skaleret komposition af bygningskroppe. Odenses nye bykvarter i Thomas B. Thriges Gade viser til fulde, at byer og bydele er mere end summen af arkitekturen i dens huse. Fornemmelsen af en by skyldes til dels enkelte særlige enestående byggerier, men i høj grad kommer stemningen fra størrelsen på byens rum og det mikroklima, det skaber af lys, skygge, vind, varme, lyde og lugte
Karsten R.S. Ifversen, Politiken
Politiken mener at Odenses store sår er helet, og København og Frederikberg med fordel kan kigge med for at få inspiration.
Du kan læse hele artiklen her, som dog kræver abonnement.
MitOdense – det, der samler os