fbpx

2022 bød på 9.101 nye biler på Fyn. Heriblandt var 2.168 elbiler, hvilket er en stigning på 25,2 procent sammenlignet med 2021.

Personbilsalg ramt af udfordringer

Personbilsalget på Fyn faldt med 29 procent fra 2021 til 2022, hvilket var mere end den samlede nedgang på landsplan på 20 procent. Det lavere salg er resultatet af et bilår præget af leveringsudfordringer som følge af forsyningskrisen.

Den mest solgte bil på Fyn i 2022 blev Peugeot 208, hvilket også var den mest populære bil på landsplan.

Drivmiddelfordeling

På Fyn er der sket en stigning i andelen af opladelige biler af det samlede bilsalg. Mens der er i 2021 blev registreret 38,4 procent opladelige biler, er andelen i 2022 steget til 42,6 procent. Andelen af plug-in hybrider også faldet en smule, hvilket betyder, at det eneste drivmiddel med en øget markedsandel er el. Andelen af elbiler af det samlede bilsalg er steget fra 13,6 procent til 23,8 procent og dermed med mere end 10 procentpoint.

Elbiler

Trods en stor fremgang til elbilsalget i 2021 er det alligevel lykkedes salget at stige yderligere i 2022 på Fyn. Der blev indregistreret 2.168 elbiler i løbet af året, hvilket er en stigning på 25,2 procent sammenlignet med 2021, hvor antallet var 1.732.

Blandt de mest populære elbilmodeller blev Skoda Enyaq iV vinderen med 217 nye biler. Det blev også den mest solgte elbil på landsplan.

Plug-in hybrider

Plug-in hybriderne, som havde stor succes i 2021, har de tabt terræn i 2022. Antallet af nye plug-in hybrider er faldet i alle måneder af 2022 på Fyn. I absolutte tal blev der registreret 1.709 plug-in hybrider i 2022 mod 3.158 i 2021, svarende til et fald på 46 procent.

Ford Kuga blev klart den mest populære plug-in hybrid med 207 nye biler i 2022. Kuga’en blev også nummer 1 på landsplan.

Segmentfordeling

Segmentfordelingen på Fyn følger udviklingen på nationalt plan. Det største segment, SUV’erne, bliver endnu større, idet SUV-segmentet stiger med 10,2 procentpoint i forhold til året før. Denne stigning betyder et fald i de øvrige kategorier, især blandt de mindre segmenter som Mikro, Lille og Mellem, der tager den største del af faldet.

MitOdense – det, der samler os

MitOdense anvender cookies. Ved at bruge mitodense.dk, har vi behov for at du godkender vores brug af cookies på siden. Cookies er lovpligtigt at informere om og med til at gøre din oplevelse bedre.   Læs mere