Midtfyns Festival er for mange en musikoplevelse. For andre en tradition. For Sune Vesterlund Larsen er den noget helt tredje. Et livsprojekt, et ansvar og en fortælling, der begyndte længe før, han selv vidste, at han en dag skulle stå i spidsen for festivalen.
I dag bor Sune i Bolbro med sin kone og to drenge og arbejder til daglig som trivselsambassadør i Faaborg-Midtfyn Kommune. Ved siden af fuldtidsjob og familieliv er han festivalleder for Midtfyns Festival, der i dag drives af omkring 1.000 frivillige. Uden én eneste lønnet medarbejder.
Men rødderne går langt tilbage.
Barndommens frihed mellem telte og tomme flasker
Sune voksede op i Ryslinge, tæt på Ryslinge Kro, hos sine adoptivforældre. Festivalen var aldrig noget fjernt. Den var en del af landskabet, samtalerne og sommeren.
Noget af det første, han husker, er ikke musikken, men friheden.
Som dreng fik han lov til at samle tomme flasker på egen hånd på festivalpladsen. Han gik længere og længere væk fra sine forældre, drevet af nysgerrighed og jagten på pant.
Den lille rejse rummede både spænding og en snert af fare. Kunne man finde tilbage igen?
Det er netop den oplevelse, Sune i dag ønsker at give videre.
Han mener, at børn og unge i dag er blevet for overvågede, og at vi som voksne har glemt værdien i den selvstændighed, der opstår, når man får lov at være lidt på egen hånd. Midtfyns Festival skal være et sted, hvor forældre tør give slip, og hvor børn kan opleve frihed i trygge rammer.
Den sidste festival og drømmen, der blev hængende
Som ung var Midtfyns Festival et pusterum. En tidslomme, hvor hverdagen blev sat på pause.
Hans sidste festival var i 2003. Han stod med sin bedste ven i stille regn og lyttede til R.E.M., da Losing My Religion fyldte pladsen. En oplevelse, der brændte sig fast.
Året efter gik festivalen konkurs.
For Sune var det mere end en lukning. Det var et tab af noget, der havde formet hans ungdom.
Drømmen om, at nogen en dag skulle genoplive festivalen, opstod dengang. I mange år skete der ikke rigtig noget. Og omkring 2009 begyndte tanken at tage form: hvis ingen andre gjorde det, måtte han måske selv.
Der skulle gå næsten ti år, før han havde tid, mod og mulighed for at gøre alvor af idéen. Sammen med andre frivillige. Mange mente, at projektet var naivt. Urealistisk. Dømt til at mislykkes.
Det gav energi.
En festival bygget på respekt og frivillighed
Da arbejdet med at genstarte Midtfyns Festival begyndte, var én ting afgørende: respekten for den oprindelige festival.
Sune og resten af holdet brugte tid på at forstå, hvad der drev festivalen, da den blev grundlagt i 1976. Ikke for at kopiere den, men for at videreføre dens DNA.
Det handler om respekt og ydmyghed over for den gamle festival og de værdier, vi bygger videre på. Det skylder vi de mennesker, hvis historie vi fører videre, når vi bruger navnet Midtfyns Festival.
Sune Vesterlund Larsen
Valget om udelukkende at drive festivalen på frivillige kræfter var ikke tilfældigt. Det var en bevidst beslutning.
I en tid hvor mange festivaler professionaliseres, opkøbes eller drives af store selskaber, ville Midtfyn Festival gå en anden vej. Ikke for at tjene penge, men for at skabe fællesskab, stolthed og lokalt sammenhold.
Og ifølge Sune kan gæsterne mærke forskellen.
Skepsis, opbakning og en by, der tog ejerskab
I begyndelsen var der lokale, som rystede på hovedet. Kunne man virkelig skabe en festival på frivillighed alene i et konkurrencepræget marked?
Skepsissen forsvandt hurtigt.
Frivillige meldte sig. Samarbejdspartnere bakkede op. Og billetsalget begyndte at stige, allerede før de første navne blev offentliggjort.
For Sune er det et tydeligt tegn på, at festivalen for mange er blevet en tradition. Noget man støtter, fordi man tror på projektet.
Ledelse uden løn og titler
At være leder i en frivillig organisation kræver noget andet end klassisk ledelse. Det ved Sune, der også har erfaring fra det private erhvervsliv.
Efter festivalen i 2025 stod han alene som festivalleder. Det førte til en ny organisering med klarere strukturer, tydeligere opgavebeskrivelser og et sekretariat, der kunne aflaste.
Men grundlæggende handler det stadig om mennesker.
At holde engagementet levende kræver en balance mellem medansvar og medbestemmelse og samtidig en styring, der sikrer, at vi arbejder mod et fælles mål og en fælles vision.
Sune Vesterlund Larsen
I en ulønnet organisation skal der være plads til livets op- og nedture. Tid, lyst og overskud varierer. Det skal strukturen kunne rumme.
Når frivillighedsmodellen bliver sat på prøve
Allerede i 2018 inviterede Midtfyn Festival til et åbent udviklingsmøde med knap 80 deltagere. Idéer og indhold blev formet i fællesskab, og energien var høj.
Men med væksten fulgte nye behov.
Festivalen bevægede sig fra udviklingsfase til driftsfase. Flere beslutninger blev samlet i arrangørgruppen. Nogle frivillige oplevede det som topstyring.
Ledelsen så det som nødvendigt.
I stedet for at feje uenighederne ind under tæppet blev de talt åbent om. I dag foregår udviklingen stadig, men i højere grad i de enkelte arbejdsgrupper.
Familien som fundament
Festivalarbejdet foregår ofte i weekender, ferier og sene aftentimer. Det kræver opbakning på hjemmefronten.
Sune lægger ikke skjul på, at balancen kan være svær. At man skal kunne sige fra. Og at familien skal være med.
Hans kone bakker fuldt op, og deres to drenge viser mere og mere interesse for festivalen. For Sune er det afgørende, at festivalen ikke bliver en verden, børnene ikke forstår eller er en del af.
Koordinering og kommunikation er blevet nøgler i både lederskabet og privatlivet.
Et eftermæle, der rækker videre
Da Sune satte gang i genoplivningen af Midtfyn Festival, var én tanke afgørende: hans børn skulle ikke google festivalen og møde ordet konkurs.
I dag er der skrevet et nyt kapitel.
Jeg håber, festivalen bliver husket for, at vi turde forsøge noget andet. At vi viste, at en festival kan drives af passion, engagement og frivilligt fællesskab – uden økonomisk gevinst som formål.
Sune Vesterlund Larsen
Hvis han ser tilbage på sig selv som ung frivillig og gæst, håber han, at følelsen er den samme. At festivalen stadig føles ægte. Menneskelig. Særlig.
Blikket mod Midtfyn Festival 2026
Arbejdet fortsætter. Med frivillige. Med fællesskab. Med en bevidsthed om, hvor festivalen kommer fra, og hvad den skal stå for.
Når Midtfyn Festival igen slår dørene op i 2026, bliver det endnu et kapitel i fortællingen om en festival, der nægter at give slip på sine rødder.
Og om en odenseaner i Bolbro, der stadig tror på, at de stærkeste fællesskaber ikke kan købes. De skal bygges. Sammen.
MitOdense – det, der samler os