Landsbyen 2026 runder sæsonen af med manér – og det bliver med en finale, der kan mærkes helt ned i grusstien. To markante navne, to helt forskellige udtryk – én stor aften.

Lørdag den 12. september indtager Magtens Korridorer og Katinka amfiscenen til årets allersidste koncert, og du kan godt begynde at glæde dig.

Magtens Korridorer kommer buldrende med deres rå, fandenivoldske rock og et bagkatalog, der får selv de bageste publikummer til at skråle med. Og Katinka? Hun tager sit nye, dansable og kompromisløse popunivers med til Odense, og viser endnu engang, hvorfor hun bliver ved med at flytte barren for dansk musik.

Det bliver intenst. Det bliver poetisk. Det bliver stort.
En sommeraften, hvor fællesskabet får lov at fylde, og hvor to stærke koncerter sætter et gedigent punktum for Landsby-sæsonen 2026.

Stadig ikke helt færdig med julegaverne?

Så er billetter til Landsbyen en gave, der holder langt længere end endnu et par sokker. Programmet for 2026 rummer noget for enhver smag – og du kan sikre dig årets oplevelsesgave allerede nu.

Billetter til den 12. september – og alle andre koncerter – finder du her:
liveculture.dk/landsbyen/

MitOdense – det, der samler os

MitOdense anvender cookies. Ved at bruge mitodense.dk, har vi behov for at du godkender vores brug af cookies på siden. Cookies er lovpligtigt at informere om og med til at gøre din oplevelse bedre.   Læs mere