fbpx

Savner du også noget at se frem til? Odense får nyt venue, der giver byen et nyt og urbant samlingssted. Den gamle Gasa-bygning på Middelfartvej får snart nyt liv, når lokale partnere står klar til at åbne dørene til en ny historie. 

Et spadestik ind i fremtiden 

Coronakrisen har haft mange konsekvenser. Kulturlivet og restaurationsbranchen har skulle vende tingene på hovedet og se nye muligheder. Det har for Bargroup betydet en ny investering. De har satset hele butikken, indgået nyt partnerskab og lavet en investering i fremtiden. 

Vi tror på Odense og står parate til at invitere byen indenfor, når det igen er forsvarligt at gøre alt det, der er sjovt. 2020 har uden tvivl handlet om overlevelse i vores branche, men det benspænd coronakrisen har været, har givet os nye muligheder. Vi er blevet nødt til at tænke større og i nye samarbejder for at komme godt ud af krisen – og byen har brug for noget at se frem til.

Bjørn Hentze, partner i Bargroup

Odense i hjertet og pulsen på udlandet 

Byens nye venue hedder; ’Gasa – Petanque, Shuffle bar & Grill’. Her kan du om lidt booke en af de mange petanque og shuffle baner, du kan opleve koncerter og events, du kan smage på Fyn fra det store åbne køkken, og du kan booke lokaler til den fest, du aldrig fik holdt i 2020. 

Man vil både kunne se i indretningen, menukortet og på eventplanen at drivkraften er at give byen noget nyt. Men ingen vil være i tvivl om, hvor fokus er. Fokus bliver på det lokale. 

Når Odense skal på landkortet, skal vi turde at lade os inspirere af udlandet og kombinere det med det særlige ved Fyn. Vi har set på, hvad store byer i Europa – som fx London og Amsterdam – har haft succes med og kombineret det med lokale samarbejder, fynske råvare, og events der tør noget mere. Visionen er at give byen det, vi elsker at lave og twiste det med noget, vi mener, byen mangler.

Bjørn Hentze, partner i Bargroup

Holdet er sat  

Bargroup er indgået partnerskab med to af branchens erfarne drenge. Stig Berthelsen kommer til at stå for den daglige drift, og Per Hallundbæk bliver gastronomisk chef i det nye køkken, han selv skal forme i både smag og udtryk. 

MitOdense – det, der samler os