fbpx

Borgmester Peter Rahbæk Juel orienterede i dag pressen om den stigende smittespredning i Odense.

Hertil aften var borgmesteren selv forbi testcenteret for at blive podet og sender i den forbindelse denne hilsen:

“Jeg har lige været forbi for at blive testet – kapaciteten er stor og der er masser af ledige tider.
Det er godt – og nødvendigt. For smitten stiger i hele Odense og hvis vi vil undgå en situation som i Kolding med fx lukkede skoler, er det afgørende, at flere bliver testet op til to gange om ugen.

I næsten 2/3 af alle smittetilfælde i Odense er der tale om den britiske mutation. Det er bekymrende for den er meget mere smitsom også fx via dørhåndtag og andre kontaktflader.

Vejen til at kunne tage del af den delvise genåbning, der tales om, er test, test og flere test. Noget der også snart bliver endnu nemmere, når de nye kviktest rulles ud over hele landet.Det er et af vores vigtigste værktøjer, hvis vi vil have dæmmet op for smitten i Odense. Sammen med afstand, brug af håndsprit og at vi begrænser den sociale kontaktflade.

Så jeg håber, mange af jer, vil tage forbi et af de mange testcentre i byen inden i mødes med andre mennesker. Det er afgørende vigtigt i kampen mod den her virus.”

Grafen viser, at smitten stiger med samme hastighed, som den gjorde i Kolding inden smittespredningen tog et voldsomt spring der.

Læs mere om testmulighederne her

MitOdense – det, der samler os