fbpx

HCA Marathon kan søndag den 24. september afvikle den 23. udgave af det traditionsrige løb i Odenses gader. Efter et mindre dyk omkring corona-epidemien er der nu så meget fart på antallet af tilmeldinger, at arrangørerne kan se frem til at slå deltagerrekorden fra 2019, på 5.947 deltagere. 

Arrangørerne forventer nu at mindst 6.000 løbere i alle aldre, vil snøre løbeskoene på den sidste søndag i september og løbe med på en af de fire distancer, “Lige nu er der under 400 startnumre tilbage til dem der vil løbet maraton, under 700 startnumre på den halve og små 500 startnumre på Løb de sidste 10 km, og godt 200 pladser til MiniMarathon, og da vi plejer at sælge 1.500 startnumre de sidste 3-4 uger, ser det god ud“, siger løbsdirektør Erik J. Mogensen

HCA Marathon er jo som udgangspunkt et langdistanceløb, men vi har i en årrække arbejdet målrettet for at gøre arrangementet til en løbefest for hele familien, siger løbsdirektør Erik J. Mogensen. – Dette arbejde bærer nu frugt. For samtidig med den traditionsrige maratondistance og halvmaraton er også 10 km og MiniMaraton på 4,2 km for de yngre deltagere på programmet. Vi mærker også en markant interesse for Klassedysten, hvor 1.200 skoleelever fra 25-30 fynske skoler løber med og mod hinanden om fredagen før selve HCA Marathon. Vi er stolte over den store tilslutning til vores løb.

Løbsdirektør Erik J. Mogensen

Fest omkring løbet

Helt i centrum er selve løbet på byens asfalt med høj puls og sved på panden. Men en nok så vigtig del af HCA Marathon er på samme tid alt det, der foregår ved siden af selve løberuten. “Igen i år vil der være masser af fest og farver omkring målområdet ved Odense Idrætspark. I 2022 forsøgte vi os med food trucks og musik, og det var så stor en succes, at vi også i år har masser af vådt og tørt til ganen for tilskuerne, når de venter på, at netop deres favoritter kommer i mål. Sportsmessen i Odense Idrætshal over tre dage er udsolgt med hensyn til stande. Her kan løbs- og motionsinteresserede få deres nysgerrighed stillet ved de mange stande”, siger Erik J. Mogensen.

Fornyelse på ruten

På selve HCA Marathons løberute vil deltagerne undervejs kunne opleve mange inspirerende indslag. Odense Cityforening sørger for flag i gaderne, og på den 21 km lange rundstrækning vil der være en række hotspots og heppesteder: – Det bliver en festdag for løb og bevægelse, siger Erik Mogensen, der takker Odense Kommune og Odense Letbane for et fint samarbejde omkring rute og logistik. “Letbanen kører hele dagen mellem Hjallese og idrætsparken, hvilket gør det nemt for deltagere og publikum at komme ud til start og mål og hurtigt rundt i byen. Samtidig kan vi også præsentere mindre ændringer på ruten, idet Langesøstien for første gang tages i brug ved løbet. På anden runde skal maratonløberne tilbagelægge ca. 1,5 km på stiens fine asfalt, inden de løber ud på Åløkke Allé. Rutens fine profil bevares, og strækningen i HCA Marathon er fortsat blandt de internationalt hurtigste målt på deltagernes gennemsnitstider“, siger Erik J. Mogensen.   

DATA

HCA Marathon afvikles igen i år på sidste søndag september. Arrangementet omfatter den klassiske maratondistance på 42,195 km, ½ Marathon (21,097 km) og walk, 10 km (”Løb de sidste 10”) og MiniMarathon over 4,2 km. Der afvikles danske mesterskaber for masters på maraton.

Alle distancer starter klokken 10.00, undtagen MiniMarathon, som afvikles fra klokken 14.00. 

Klassedysten for skoleelever i 4. og 5. klasse foregår fredag den 22. september. 

Start og mål er ved Odense Idrætspark/Atletikstadion, undtagen 10 km-løbet, som har start på Flakhaven og mål på Atletikstadion. 

Der er fortræning hver søndag frem mod løbet. Det foregår klokken 9 fra Ansgar Anlæg. 

Tilmelding til alle de fem løb kan ske på www.hcamarathon.dk 

MitOdense – det, der samler os

MitOdense anvender cookies. Ved at bruge mitodense.dk, har vi behov for at du godkender vores brug af cookies på siden. Cookies er lovpligtigt at informere om og med til at gøre din oplevelse bedre.   Læs mere