Netop nu kan du involvere dig i dialogen om, hvordan vi skal transportere os mere klimavenligt rundt i fremtidens Odense.
Det sker som optakt til, at Odense Byråd skal vedtage en ny plan for fremtidens grønne trafik i Odense.
Den nye plan gælder hele Odense – både bymidten og alle forstæder.
Målet er at få flere til at gå, cykle, bruge kollektiv transport eller køre på el – så Odense kan blive klimaneutral senest i 2030.
Deltag i dialogen online:
Flere hundrede odenseanere har allerede deltaget i dialogen – både på borgermøder og kommunens online dialogportal. Vil du også gøre din mening gældende?
Gå ind på: odense.dk/dialogportalen
Her kan du se 15 konkrete idéer – og like og kommentere på den enkelte idé.
Idéerne spænder vidt – fra bedre kollektiv trafik og bedre forhold for cyklister – til nye hastighedsgrænser, bilfrie zoner og fordele for elbiler.
Alle er velkomne i dialogen, der kører ind til og med den 18. april 2023.
Du har også mulighed for at tilmelde dig et dialogmøde. Se mere på: odense.dk/groenmobilitetsplan
MitOdense – det, der samler os
