Volleyball Danmark præsenterer en helt ny træningsturnering for de bedste danske klubhold: Super Cup 2025. Turneringen spilles fra den 19. til 21. september i Odense og bliver en stærk optakt til den kommende sæson i Volleyligaen.
Tre dage med volleyball i topklasse
I alt skal der spilles 19 kampe i løbet af weekenden. De indledende opgør finder sted fredag aften og lørdag i Dalumhallen, Klostermarkshallen og Hjallesehallen. Søndag kulminerer turneringen, når både kvindernes og herrernes finaler spilles i Odense Idrætshal klokken henholdsvis 13.00 og 15.30.
Billetter og adgang
Der er gratis adgang til alle kampe fredag og lørdag samt til kvindernes bronzekamp søndag formiddag.
Vil du opleve finalerne søndag, koster det 100 kr. for voksne (18+). Børn og unge under 18 år har gratis adgang, men skal huske at trække en fribillet.
Find billetter her: Køb billet til Super Cup 2025

Deltagende hold
På herresiden stiller 9 ligahold og et wildcard fra 1. division op:
Odense Volleyball
ASV Elite
Nordenskov
VK Vestsjælland
Middelfart Volley
Amager Volley
Gentofte Volley
Hvidovre Volley
Ikast KFUM
Aalborg Volley (1. division, wildcard)

Hos kvinderne deltager 6 hold fra Kvindeligaen:
ASV Elite
Brøndby VK
Gentofte Volley
Ikast KFUM
Team Køge
DHV Odense

En forsmag på sæsonen
Super Cup 2025 bliver en unik chance for publikum til at opleve Danmarks bedste volleyballspillere i aktion, inden den nye sæson fløjtes i gang. Publikum kan se frem til høj intensitet, tætte kampe og masser af energi på banen.
MitOdense – det, der samler os