fbpx

De fleste blade er efterhånden faldet ned fra træerne i Odense, og de lægger sig desværre også på cykelstierne, hvor de i kombination med det våde vejr bliver fedtede og glatte. De fjernes snart.

Hvornår kommer Odense Kommune og rydder cykelstierne for blade? Det spørgsmål stiller mange i øjeblikket.

Vi har en fejeplan for hele Odense Kommune, som bliver lagt, inden vi kender vejret. Her følger vi nogle faste ruter. De ligger i intervaller, så vi kommer løbende, mens løvfaldet er i gang. Alle ønsker selvfølgelig, at netop deres sti bliver ryddet først, men vi kommer så hurtigt, som vi kan, og vi forsøger at prioritere de steder, hvor vi ved, at løvfaldet er størst.

Funktionsleder i Park & Vej, Heine Risom

Odense Kommune fejer ikke selv, men har virksomheder, som kører og fejer for dem, og de skal naturligvis også rundt i de andre fynske kommuner og feje, så det kan desværre ikke gå hurtigere, end det gør på nuværende tidspunkt.

Odense Kommune anbefaler, at du kører efter forholdene og sænker farten, hvis du cykler på en sti, hvor der ikke er blevet fejet. Inden længe vil alle blade dog være fjernet fra Odenses cykelstier.

MitOdense – det, der samler os

MitOdense anvender cookies. Ved at bruge mitodense.dk, har vi behov for at du godkender vores brug af cookies på siden. Cookies er lovpligtigt at informere om og med til at gøre din oplevelse bedre.   Læs mere