Odense har fået sin helt egen luksus motorvejscafé, idet Danmarks største ladeoperatør, Clever, har åbnet en af de første caféer i deres nye landsdækkende satsning indenfor Odense.
Odense er blandt de første byer, hvor bilister kan nyde en pause med kvalitetskaffe og økologiske lækkerier, mens bilen lader op.
Konceptet er tænkt som et alternativ til de klassiske tankstationer og skal give både odenseanere og gennemrejsende en mere moderne oplevelse på farten. Menuen byder blandt andet på croissanter bagt med økologisk mel fra Jalm&B, lufttørret skinke fra Spis Min Gris og ost fra Naturmælk. Kaffen leveres af de københavnske kaffe-verdensmestre hos Prolog – og en espresso koster kun 10 kroner.
Caféerne er udviklet i samarbejde med det prisvindende arkitektfirma COBE, og indretningen skal skabe et roligt, stilfuldt pusterum midt på rejsen.
Clever – kort fortalt
Clever blev grundlagt i 2009 (dengang under navnet ChoosEV) og har spillet en central rolle i udrulningen af Danmarks ellade-infrastruktur. I dag driver de over 50.000 ladepunkter på landsplan og sætter nu også strøm til en ny caféoplevelse.
Med åbningen i Odense får byen endnu et grønt tiltag, der både taler til den gode smag og til fremtidens transportvaner.
Du finder Clever ved Drejebænken i Odense tæt på Nyt OUH.
MitOdense – det, der samler os