Burgersalget er på sit højeste 1. januar, men daler i ugerne efter. Odenseanernes svækkede privatøkonomi og nytårsforsæt om en sund kost får restaurant til at dumpe prisen på burgere hele januar.
Der er intet som en saftig burger dagen derpå, og nytårsdag er burgeren traditionelt den mest efterspurgte vare på Wolt’s platform. Det gælder også hos restauranten The Burger Concept i Odense, der under normale forhold sælger cirka dobbelt så mange burgere 1. januar sammenlignet med en gennemsnitlig dag. Når nytårsforsættet om en sundere livsstil derefter sætter ind hos mange, daler burgersalget til under normalen. Det lagt sammen med odenseanernes pressede privatøkonomi har i år fået The Burger Concept i Odense til at slå op mod 50 procent af burgerprisen i januar, så alle burgere fås til 29 kroner.
Inflationen og danskernes fravalg af takeaway har fået burgerrestauranter til at gå konkurs på stribe. Og selvom det er en dyr investering at dumpe prisen på vores bedst solgte fødevare, er vi overbeviste om, at det batter at imødekomme den store efterspørgsel, der i øjeblikket er på lavprismad.
Simon Franck, medejer af The Burger Concept i Odense.
Pris og smag skal kombineres
Ifølge Nationalbankens forudsigelser og Danske Banks beregninger vil inflationen lande på fem procent i 2023, og det vil koste en gennemsnitlig dansk familie bestående af to voksne og to børn 23.000 kroner ekstra om året. Derfor vil mange fortsat være bevidste om at spare penge, vurderer Ashley Brereton, der er ekspert i adfærdsdesign.
Et nedslag i prisen på madvarer vil uden tvivl vække ekstra stor appel i øjeblikket, men prisen gør det ikke alene. Fødevarens smag og kvalitet har også meget at sige. Når det kommer til pengeforbrug, handler de færreste nemlig altid rationelt, da mennesker er styret af følelser og impulser og ofte lader sig drage af den fødevare, der tiltaler dem mest i momentet, uanset prisen.
Ashley Brereton, ekspert i adfærdsdesign.
Nye burgere vinder frem
Den klassiske cheeseburger er normalt bestselleren nytårsdag, oplyser The Burger Concept i Odense. Derudover har flere fået smag for nye burgervarianter, blandt andet plantebaserede, italienske og mexicanske burgere.
En burger er ikke blot en burger længere, og der bliver fra kundernes side stillet større krav til smag og kvalitet end for få år siden. Derfor har vi løbende opgraderet vores burgere i samarbejde med danske gastronomer – både ved at videreudvikle og forbedre klassikerne og ved at eksperimentere med nye smagsvarianter.
Simon Franck fra The Burger Concept.
Mange er også begyndt at efterspørge alternativer til pomfritter som akkompagnement til deres burger – for eksempel stegt tofu, coleslaw, løgringe og bønnesalat dukker frem.
Mikkel Tofte Jørgensen, kommunikationschef hos Wolt.
The Burger Concept er en hurtigvoksende dansk fastfood-kæde med 11 fysiske takeaway-restauranter fordelt i landet. Virksomheden har samarbejder med Wolt, Just-Eat og Hungry. Læs mere på www.theburgerconcept.com
MitOdense – det, der samler os