fbpx

Inflationen har gjort det dyrt at være børnefamilie, og det får flere til at sælge ud af børnenes brugte tøj, sko og legetøj. Det mærker man hos populært secondhandmarked i Odense.

Den dag krigen brød ud i Ukraine havde Børneloppen i Odense allerede godt i gang i deres forretning, men inflationen har kun gjort det mere populært at sælge ud af børnenes gamle tøj, sko og udstyr. Siden februar er der er kommet 17 procent flere bookinger i forretningen. Ifølge Emilie Albjerg, der er indehaver af Børneloppen i Odense, er der en grund til det.

Vi kan mærke, at interessen at købe brugt og billigt er røget i vejret, da rigtig mange andre ting i vores dagligdag blev dyrere. Der er mange, der gerne vil sælge ud af de ting, som deres børn er vokset fra og ikke længere bruger. Det gør også, at flere og flere bliver bekendt med vores koncept.

Emilie Albjerg, indehaver af Børneloppen i Odense

Købt og solgt igen i samme forretning

Det er langt fra ualmindeligt, at tøj, sko, legetøj og babyudstyr, der er købt i Børneloppen, sidenhen igen bliver solgt der. Når man først har fået smag for børnenes genbrugsguld, bider det sig fast, forklarer indehaver af loppesupermarkedet.

Vi ser mange kommende mødre i butikken, når de leder efter alle de småting, som man jo skal have til de helt små babyer. Senere ser vi dem typisk igen med en stand, når de selv vil sælge tøj, sko og legetøj videre til andre. Baby- og børneting bliver sjældent slidte efter de få måneders brug.

Emilie Albjerg, indehaver af Børneloppen i Odense

Genbrugsglæden har været stigende i Danmark de senere år. Ifølge en DBA’s Genbrugsindeks er andelen af danskere, der sælger brugt steget fra 32 procent i 2017 til 50 procent i 2022. 

Efterspørgslen følger med

At det er populært at booke en salgsstand hos Børneloppen i Odense, hænger også sammen med, at der er flere, der gerne vil købe ting til børnene brugt og billigt.

Flere tænker over at få solgt ud af deres børns gamle tøj, sko og legetøj i disse tider, men heldigvis følger efterspørgslen på det brugte og billige tøj og legetøj også det stigende udbud.

Emilie Albjerg, indehaver af Børneloppen i Odense

Børneloppen, der har eksisteret i Danmark siden 2016, åbnede i foråret 2019 i Odense, hvor der typisk er omkring 25.000 genbrugsartikler til salg på de omtrent 250 salgsstande.

Børneloppen er landsdækkende kæde af loppesupermarkeder, hvor private kan sælge og købe alt til børn – tøj, legetøj, barnevogne, ventetøj og meget mere. Børneloppen gør det sjovt og overskueligt at shoppe og sælge genbrug til børn. Læs mere på www.boerneloppen.dk

MitOdense – det, der samler os

MitOdense anvender cookies. Ved at bruge mitodense.dk, har vi behov for at du godkender vores brug af cookies på siden. Cookies er lovpligtigt at informere om og med til at gøre din oplevelse bedre.   Læs mere