fbpx

I en tid med inflation og forsyningskrise i bilbranchen prioriterer bilejere i Odense pris og fabriksgaranti, når de vælger værksted. Det viser en ny undersøgelse. Bosch Car Service-autoværkstedet Byrgesen Auto EFT. i Odense SV genkender tendensen.

Danske bilejere er blevet mere økonomisk bevidste. Det viser den seneste undersøgelse, som Epinion har foretaget for Dansk Bilbrancheråd. For 59 procent af danskerne, som i 2022 valgte et frit værksted frem for et mærkeværksted, har prisen været den vigtigste faktor i deres valg, og det er flere end i de foregående ni år. At økonomien har stor betydning for bilejere i øjeblikket, har man også bemærket hos Bosch Car Service – Byrgesen Auto EFT. i Odense SV.

Vi fornemmer på mange af vores kunder, at det er blevet vigtigere for dem at få en god pris for servicen. Der er mange, som vælger at bestille serviceydelser for at vedligeholde deres ældre bilmodel, så de undgår at skifte den til en ny lige foreløbigt.

Morten Byrgesen, der driver Byrgesen Auto EFT.

Fabriksgarantien har fået større betydning

Blandt dem, der i 2022 holdt fast i at bruge et mærkeværksted, begrundede næsten hver fjerde valget med, at de ikke ville risikere at miste fabriksgarantien ved skift til et frit værksted. Ifølge undersøgelsen fra Epinion gjaldt det samme kun for hver sjette i 2020.

Frygten for at miste fabriksgarantien ved et værkstedsskift er helt ubegrundet, da det er et lovkrav i Danmark, at garantien fra producenten ikke bortfalder af den grund. Det tror mange desværre fortsat, og hos dem ser vi altså nu en større økonomisk påpasselighed, end før bilbranchen blev kriseramt. Det er rigtig ærgerligt, at mange danskere fejlagtigt føler sig bundet af fabriksgarantien frem for at vælge værksted ud fra, hvem der leverer den rigtige service til en fornuftig pris.

Erik Rasmussen, direktør i Dansk Bilbrancheråd

Service vægtes fortsat højt

Ifølge Epinions undersøgelse for Dansk Bilbrancheråd har især prisen været udslagsgivende for kunderne af frie værksteder i deres valg af værksted i 2022, men også servicen har været vægtet højt. Tæt på hver anden kunde af et frit værksted har angivet service som det vigtigste parameter for deres valg af værksted.

Danske bilejere er kvalitetsbevidste og skifter ikke værksted for enhver pris, men kan de frie værksteder levere den forventede service og de nødvendige kompetencer til en lavere pris, så vil danskerne udnytte det, for det er dyrt at holde bil i Danmark.

Jan Lang, markedsanalytiker hos Bilbasen.dk.

MitOdense – det, der samler os

MitOdense anvender cookies. Ved at bruge mitodense.dk, har vi behov for at du godkender vores brug af cookies på siden. Cookies er lovpligtigt at informere om og med til at gøre din oplevelse bedre.   Læs mere