fbpx

På trods af den megen sne i de sidste uger, skrider arbejdet med belægningerne mellem Overgade og Vestergade stadigvæk fremad.

Der er fuld fart på brolæggerarbejdet og lige nu lægges brosten mellem Overgade og Vestergade og mosaiksten på Fisketorvet.

Det forventes, at belægningerne på Fisketorvet bliver færdige kort tid efter påske.

Føtex er ligeledes ved at klargøre den kommende butik i stue-etagen på karréen overfor rådhuset.

Det giver lidt ændringer i forhold til fodgængere. Det er nødvendigt at spærre Skomagerstræde (passagen langs rådhuset) frem til medio juli.

Det giver Føtex bedre muligheder for at bygger og for lastbiler at køre frem og tilbage med materialer til Overgade og Vestergade.

Derudover skal belægningen laves i Skomagerstræde.

Fodgængere skal i stedet gå ad Flakhaven.

Belægningsarbejdet på Albani Torv skrider også fremad, hvilket betyder at passagen som i dag går langs Danske Bank (den røde rute på kortet), kommer til at følge det nye byggeri (den grønne rute på kortet).

Der vil stadigvæk være adgang til både Danske Bank og Fynsk Erhverv samt øvrige virksomheder.

MitOdense – det, der samler os