Selvom det store awardshow er overstået, lever Odense Film Festival videre på OFFStream. Her fortæller MitOdenses Michael Køge om en uge fyldt med kortfilm, filmskabere og stærke filmoplevelser.
Af Michael Køge
Det er nu lidt over en uge siden, at det store awardshow til Odense Film Festival, bedre kendt som OFF, blev afholdt under åben himmel på amfiscenen foran Café Biografen. Det var dog ikke ensbetydende med, at festivalen kunne kaldes slut.
Filmene har nemlig den seneste uge levet videre på streamingportalen OFFStream, hvor man har kunnet se alle de kortfilm, der er blevet vist rundt i byen under festivalen. Og det er præcis det, jeg har brugt min seneste uge på.
Festivalen startede som altid mandag i uge 35 med KickOFF. Og KickOFF må man sige, at det var – og så var festivalen for alvor skudt i gang, og området ved Café Biografen og Kulturmaskinen har hele ugen summet af liv og skaberlyst. Unge som gamle filmskabere, der lever og brænder for at fortælle via det korte format.
Hver dag har man mellem de mange visninger kunnet støde ind i skaberne af de film, man har kunnet se, og få sig en snak om deres værk. Og snakket har jeg. Det er en af de ting, jeg elsker ved OFF: Når man har set en film, der måske har rørt en på et dybere niveau, så har man muligheden for at snakke med de mennesker, der står bag filmen.
Men det, OFF handler om, er jo filmene og de folk, der står bag. Det er dem, vi hylder, det er dem, det hele handler om. Dem, der tør blotte sig selv på lærredet og fortælle både dybt personlige historier, men også tør brække sig kreativt ud over deres publikum. Noget, man virkelig fik at mærke i år, da man havde et helt musikvideoprogram med, hvor sanserne virkelig kunne stimuleres hen over 45 minutter.
Mit fokus ligger dog på fiktionen, og det er sjældent, de skuffer. Med alt lige fra familiedramaer til humoristiske, og vigtige film om omskæringer har der været rigeligt med spændende film at boltre sig i.
Personligt blev jeg imponeret af ‘Februar Igen’, et intimt pardrama filmet i ét enkelt klip med Rasmus Botoft og Lisbeth Wulff i hovedrollerne.
‘Rezas Dans’ har også gjort indtryk på mig med sin tilgang til intimitet og omsorg. Og så endte filmen med at blive nomineret til en Robert, hvilket er det største, man kan blive inden for kortfilm. Og det er egentlig ret sejt, især fordi filmen er født ud af den odenseanske filmskole 18 Frames. Og for at blive lidt i det odenseanske, så fandt jeg også ‘Farvel til vores næste gæst’ yderst underholdende, og den er instrueret af lokale Theodor Engen.
Og der vil måske sidde nogen og læse dette og tænke: “Jamen, er det ikke ligemeget? Festen sluttede for en uge siden?” Men der er jeg uenig.
OFF kaster så mange indtryk efter dig, og når først du bliver fanget i en spændende samtale hen over et par iskolde Albani, så når du ikke alle de filmvisninger, du måske havde planlagt.
Derfor er det så megafedt, at man kan se filmene online i hele uge 36 for kun 89 kr. Og det har man brug for, for med over 160 film i konkurrencen er det stort set umuligt at nå dem alle sammen på det store lærred.
Så for mig varer OFF to uger, og det gør mig slet ingenting, fordi jo længere tid jeg kan hylde kortfilm og forelske mig mere i formatet, jo bedre har jeg det.
Gør jer selv den tjeneste og smut forbi OFF til næste år i uge 35. Du kommer ikke til at fortryde det.
Læs mere om Odense International Film Festival
MitOdense – det, der samler os