Satire, skæve grimasser, musik og selvironi fylder teltet på Engen, når Odense Sommerrevy går på scenen. Og det har de gjort i 10 år nu.
Tekst af Anne Sofie Petersen/Odenseguide
Fredag aften samlede revyen for 10. år et premierepublikum fra Odense, Fyn og langt videre endnu. Under en skyfri himmel og strålende majsol blev champagneflaskerne åbnet og bobler skænket i slanke plastglas.
Den særlige, forventningsfulde premierestemning var til at tage og føle på: pressefotografer, journalister samt adskillige deltagere fra Hotel Romantik var blandt de første på plænen foran det store hvide telt. Senere stødte et sand potpourri af skuespillere, politikere, sports- og revyfolk sig til gæsterne. Der var masser af gensynskram, snak og forventning.
Da teltdugen blev slået til side, blev publikum inviteret indenfor via en gang flankeret af store fotocollager med glade revyminder fra de forgangne år.
Borde stod dækket med grønternede duge, og venlige tjenere viste os til vores pladser, hvor der ventede fine tapasanretninger. Snakken gik lystigt, der blev skålet og grinet på kryds og tværs, gamle bekendtskaber blev genopfrisket og nye bekendtskaber blev gjort. Da sceneindkaldet lød, ønskede vi hinanden en fornøjelig aften og fandt ind i revyteltet. Let the show begin. Vi er så klar!
På scenen stod årets stærke hold, hvor Vicki Berlin og Thomas Mørk på smukkeste vis slog fast, hvorfor de har været med hele vejen gennem alle revyens ti år. Der var gensyn med Charlotte Guldberg samt nye kræfter i form af Troels Malling og Rasmus Krogsgaard, sidstnævnte også i instruktørrollen. Lars Arvid, chefen for det hele, stod som altid også på scenen!
Det er imponerende hvad de formåede at underholde med i løbet af de næste par glade timer under teltdugen. Aftenen var båret af timing, musikalitet og overskud. Vi nød hvert et øjeblik under aftenens forestilling, og morede os kosteligt over revyens tekster og skuespillernes forrygende mimik og gestik.
Forestillingen kastede sig frygtløst over tidens aktuelle emner, og både Trump, Grønland og dansk politik blev vendt med en skarp pen. Et af mine personlige favoritnumre var de tre p-vagter, der med flerstemmig jubelsang forklarede publikum glæderne ved parkeringszoner, apps og 5-meterregler. “Det er let!” lød det overbevisende fra scenen, mens latteren rullede gennem teltet.
Vi fik sat fokus på det danske drikkevand, Christiansborgs slingrekurs og de mange partihoppere. Og da Alex V blev bedt om at “følge de hvide striber”, forstod publikum nok en hentydning, som blev leveret med præcis den balance mellem frækhed og timing, revyen mestrer bedst.
Vi fik sagt et vemodigt farvel til posten, inden forestillingen igen sendte publikum videre til næste grin. Hotel Romantik’erne måtte pludselig se sig selv på de skrå brædder, fremførende en sang om scoretricks, bukseelastikker og uventede fordele ved ikke længere at have tænder. Da klunset også røg, gik salen i kollektiv jubel.
“Jensens Bøfhus Blues” og gæve vikinger gik heller ikke ram forbi. Og, man kan da ikke andet end knuselske mænd, der med stolte navne som Godtfred Gokkesok og Sigurd Sengevæder spejder ind i en verden, de ikke helt kan afkode, ikke mindst når det gælder moderne kongstanker og ligestilling.
Revyen bevæger sig elegant mellem verdenspolitik, lokalkolorit og de små hverdagsting, vi alle genkender. Og midt i det hele står en tydelig fornemmelse af hold, et ensemble, der kender hinanden og tør lege – uden at miste grebet.
Jubilæumssæsonen er kommet særdeles godt fra start. Efter ti år viser Odense Sommerrevy hvorfor publikum vender tilbage år efter år. Forestillingen er velspillet, aktuel og fuld af energi.
Premieren på Odense Sommerrevy blev en aften, hvor både satire, musikalitet og selvironi fik lov at fylde teltet på Engen til bristepunktet. Tak for en dejlig aften!
MitOdense – det, der samler os