Alt er faktisk vand ved siden af Ærø, men ikke alle veje fører lige til denne fantastiske ø. Det kan godt kræve et par omveje
Af Jeanette Eggers
For ejer af Ærø Kajak & SUP / Teglværkspladsen; Thea De Magos Jensen er det ingen undtagelse. Thea er en imødekommende og beskeden kvinde, som driver et fantastisk sted i Marstal på Ærø. Hun er uddannet friluftsvejleder fra PP (Poul Petersenssidrætsinstitut) i København, men hendes historie er meget mere end det.
Thea er vokset op i Ebeltoft og senere flyttet via Århus til København. Hun kom også ud og sejle et år som ung. Det blev startskuddet til et ønske om at blive bådbygger i England. Men da det var svært at finde en læreplads kiggede hun mod Danmark, og fik en læreplads hos Ebbes bådebyggeri på Ærø.
Så hele familien pakket deres ting og drog afsted mod nye drømme og opgaver.
Et par år efter endt uddannelse begyndte Thea at arbejde indenfor restaurationsbranchen. Her var hun 6 år, inden hun tog springet med uddannelsen som friluftsvejleder. For 6 5 år siden begyndte hun udlejning og kursus i kajak og senere kom SUP delen med(Stand up paddle), hvilken har været en succes. Der findes også en lokal klub med kajak og SUP, hvor hun underviser som frivillig. Der er ingen konkurrence imellem dem, men et godt samarbejde på tværs mellem dem.
Fra en veninde bosiddende i USA hørte Thea om begrebet Glamping, og var ikke i tvivl om, at det ville passe perfekt ind i hendes koncept
Der var ikke langt fra tanke til handling, efter et par år, og mange timers slid, blev søen og området omkring på Teglværkspladsen klar med en kæmpe tipi, et vildmarksbad, lækre glamping telte, fedt outdoor-køkken, et shelter og meget mere lige bag hendes hus og lager bygning.
Heldigvis er der en stor efterspørgsel på Glamping, ikke mindst i dette Corona år. Der kan læses mere om stedet og bookes på teglværkspladsen.dk eller via samarbejdspartneren goglamping.dk. Målgruppen for Glamping er alle typer folk i alle alders klasser. Der er mange muligheder, og du får en oplevelse af ro, intimitet og fælleskab med hjem i tasken.
Vi ses på en af Fyns smukkeste øer i Det Sydfynske Øhav.
MitOdense – det, der samler os