Til september rykker activewear-brandet EYDA ind i hjertet af Odense, når de åbner en pop up-butik i Brandts Passage 7, hvor O’TAY tidligere har haft showroom.
Butikken bliver skabt med samme dedikation og DNA, som EYDA er kendt for – nemlig kvalitet, funktionalitet og fællesskab. Her får odenseanerne mulighed for at prøve tøjet, mærke kvaliteten og finde det helt rigtige fit. Samtidig vil EYDAs team stå klar med personlig vejledning og ekspertviden om produkterne.
For mange handler EYDA om mere end træningstøj – det er også følelsen af at være en del af et fællesskab. Vi glæder os helt vildt til at møde odenseanerne og med dem skabe et fælles, fysisk rum omkring EYDA.
Mette Lyngholm, Co-founder af EYDA.
Mere end en butik
EYDA har i dag en butik i Aarhus og driver ellers størstedelen af salget online. Med pop up-butikken i Odense ønsker brandet at prøve kræfter med byen – og måske skabe et længerevarende hjem i Brandts Klædefabrik.
Det er ikke kun shoppen, der flytter ind. EYDA planlægger en række aktiviteter med udgangspunkt i Brandts-området, blandt andet EYDA Social Workout, EYDA Social Run og EYDA Social Yoga. Dermed får odenseanerne chancen for at opleve EYDA som meget mere end bare træningstøj – men som et fællesskab og en aktiv livsstil.
Om EYDA
EYDA designer træningstøj til kvinder i høj kvalitet, men brandets DNA handler også om fællesskab, motivation og events. Med deres indtog i Odense er der lagt op til en september fyldt med både shopping og sved på panden i fællesskabets tegn.
O’TAY har vokseværk og samler forretningen i nyt stort lokale
Ligesom efterhånden mange andre forretninger i Brandts Klædefabrik har O’TAY også vokseværk, og har derfor valgt at samle deres administration og showroom i et nyt, meget større lokale lige ved siden af deres gamle kontor i Vestergade 73, 1. sal oven over Café Cuckoos Nest. Så de bliver heldigvis også her i Brandts Klædefabrik !
MitOdense – det, der samler os