fbpx

Der blev skruet ned for varmen, mens oliekrisen buldrede derudad. Mellemøsten havde lukket for oliehanerne, så der var mangel på energi i Danmark i 1973-1974. Mens odenseanerne tog de varme, hjemmestrikkede uldtrøjer på, og bilerne blev forvist fra vejene om søndagen, så blomstrede iderigdommen hos byens virksomheder.

I den mere kulørte ende hører Albani-bryggeriets indkøb af et gammelt, kuldrevet damplokomotiv. Lokomotivet ankom til bryggeriet i Tværgade en af de sidste søndage i januar 1974. Med damp fra lokomotivet blev der holdt gang i bryggeriet. Albanis tekniske direktør forklarede frejdigt, at det ville være bittert, om folk i Odense skulle tørste hver gang, det passer nogle folk i Mellemøsten.

Historien om Odense under oliekrisen er at finde i årets Odensebog, der præsenteres for bogens abonnenter søndag den 27. november kl. 14 – pressen er hermed inviteret til præsentationen. Bogpræsentationen byder også på en eksklusiv koncert-oplevelse med Jørgen Olsen (Brdr. Olsen), og mon ikke vi skal høre Melodigrandprix-sangen Smuk som et stjerneskud? Der vil også være en lille talk med den populære musiker om hans barndom i Odense.

Odensebogen åbner netop med Jørgen Olsens barndomserindringer om 1950’ernes Bolbro og Hjallesevej. Den kendte musiker fortæller muntert, at han kom til verden på fødeklinikken i Albanigade, hvilket han mener, er grunden til, at han godt kan lide en god Odense Pilsner. Det er i Odense kimen til Jørgen og broderen Nollers musikalske begavelse lægges. Jørgen Olsen fortæller også åbenhjertigt om, hvordan broderen, Noller, var moderens kæledægge, og at han sommetider følte sig overset.

Ellers kommer Odensebogen som altid vidt omkring i de 11 artikler. Bogen byder f.eks. på barndoms- og ungdomserindringer fra omkring år 1900. De er skrevet af Johanne Duch, som er den kendte romanforfatter Mich Vraas mormor. Og netop hendes erindringer blev brugt som baggrundsmateriale til romanen ”Vaniljehuset”, der udspiller sig i Odense.

Vi hører om en nazistisk families skæbne på Østfronten og besættelsestidens Odense, mens en koncentrationslejrfange fortæller om sin tid arrestation og livet i en af nazisternes kz-lejre.

I bogen får vi også fortalt historien om cykelbyen Odense, vi hører om de tyrkiske gæstearbejderes ankomst til Odense i 1970’erne, og vi får en række pletskud og gode historier fra tidligere pressefotograf, Carsten Reenberg. Han fortæller om, hvordan et interview med Mogens Amdi Petersen til det lokale skoleblad førte til et liv i medieverdenen. Om end det ikke blev som skrivende journalist, men som fotograf. Som fotografelev var Carsten Reenberg nederst i hierarkiet, og til opgaverne hørte det at hente en lettere bedugget Odenseredaktør fra en lokal restaurant. Da den store mand skulle stige ud af bilen, en Morris Mascot, sad han imidlertid urokkelig i spænd i bilens dørkarm. Nu var gode råd dyre. Men med hjælp af lidt godt dansk smør fra avisens kantine kom redaktøren fri.

Mindre munter er Torben Langers fortælling om at vokse op i 1950’erne med et alvorligt synshandicap. Ingen ville sidde ved siden af ham i skolen. Når han blev spurgt om, hvad der stod på tavlen, kunne han intet se. Derfor blev han beordret til at komme op til tavlen. Men han kunne stadig intet se, hvorfor han måtte stikke næsen helt ind i tavlen for at se, hvad der stod. Men så fik han hvid kridt på næsetippen. Det gjorde ikke drillerierne mindre.

I en anden artikel fortælles koldkrigshistorien om kampen imod opstillingen af Hawk-raketter på det militære øvelsesterræn ved Højstrup i 1980’erne. Endelig kommer vi ”på hat med Odense” i en artikel om det for længst forsvundne hattemagerfag i Odense. 

Find bogen hos boghandleren

MitOdense – det, der samler os

MitOdense anvender cookies. Ved at bruge mitodense.dk, har vi behov for at du godkender vores brug af cookies på siden. Cookies er lovpligtigt at informere om og med til at gøre din oplevelse bedre.   Læs mere