En tur blandt tog og historiske lokomotiver kan nu kombineres med kaffe, snacks og klassiske 7-Eleven-favoritter. Danmarks Jernbanemuseum i Odense har nemlig fået sin helt egen 7-Eleven – direkte i museets café.
Det betyder, at gæster i weekender og ferier fremover kan købe udvalgte varer fra 7-Eleven, uden at forlade museet. En nem løsning, når sulten eller kaffetrangen melder sig midt i museumsbesøget.
Mere end en almindelig museumscafé
Åbningen er kun begyndelsen på et nyt samarbejde mellem museet og 7-Eleven. Parterne er allerede i gang med at udvikle konceptet, og i løbet af de kommende måneder er ambitionen at løfte caféoplevelsen yderligere, så gæsterne kan se frem til endnu bedre mad og flere valgmuligheder.
Bonus til årskortholdere
Der er også en ekstra fordel til museets faste gæster. Årskortholdere får 20 % rabat på et stort udvalg af varer – både i caféen på Danmarks Jernbanemuseum og, når caféen er lukket, i 7-Eleven på 2. sal i Odense Banegård Center.
Klar til næste museumsbesøg?
Med 7-Eleven midt i museet er det blevet endnu nemmere at tage en pause mellem togene – uanset om det er en kop kaffe, en sandwich eller en hurtig snack.
Oplevelser for hele familien
Danmarks Jernbanemuseum er i forvejen et populært udflugtsmål for børnefamilier – og med caféen på plads er det endnu nemmere at gøre besøget til en heldagstur. Tag ungerne med på en tur i minitoget, som kører hele dagen, og giver en sjov oplevelse både inde og ude på museets område.
Derudover kan børnene slippe energien løs på museets udendørs legeplads, hvor der er plads til leg, bevægelse og pauser fra de historiske tog. En kombination af oplevelser, leg og forplejning gør museet til et oplagt udflugtsmål i weekender og ferier.
MitOdense – det, der samler os