Weekendens Rosé Festival Odense var en så stor succes, at alle early bird-billetter blev revet væk på under ét døgn. Parret bag Odenses lyserøde festival lover, at roséoplevelserne fortsætter – denne gang på vandet.
De 500 early bird-billetter til Rosé Festivalen, der blev afholdt i weekenden, er allerede væk. Men festen stopper ikke her. For den lyserøde stemning fra Danmarks største roséfestival rykker nu videre – og ud på åen.
Parret bag Rosé Festival Odense driver nemlig til dagligt Odense Aafart, hvor de også har en populær lyserød oplevelse for roséelskere: Rosé Cruise
Den lyserøde fest fortsætter – på Odense Å
Fem glas rosévin og halvanden times skøn sejltur. Det er opskriften på Rosé Cruise på Odense Aafart. Udover at du smager fem forskellige, nøje udvalgte rosévine, sørger parret for at gøre dig klogere på vinene – så du nemmere kan finde dine egne favoritter i junglen af druer og flasker.
I løbet af foråret og sommeren sejler Odense Aafart ti Rosé Cruises. Prisen for en billet er 349 kr. Ombord venter ikke kun god stemning og vin – der er altid en sommelier med ombord. Og det er ikke hvem som helst, men oftest parret bag festivalen og Aafarten selv.
Håndplukkede vine og passion for smag
Udover Rosé Cruise står Eva og Morten bag en lang række smagsoplevelser på Odense Å. Faktisk afholder Odense Aafart over 70 events årligt – en stor del af dem er lækre vinsmagninger.
Parret blev uddannet sommelierer i sommeren 2024, og det blev startskuddet til et væld af smagninger på åen. Derfor kan du hele foråret, sommeren og endda lidt ind i efteråret opleve alt fra skønne sommervine til champagnesmagninger på vandet.
Fælles for alle smagsoplevelserne er, at Eva og Morten ikke vil sælge dig noget.
Vi vil bare rigtig gerne dele vores passion med gæsterne. Der er intet salg af vin forbundet med vores smagninger, så det er ikke, fordi vi står klar til at sælge de vine, vi lige har smagt, bagefter. Vi er kun ude på at give dem en oplevelse. Og så håber vi at kunne give dem nogle redskaber, når de selv køber og smager på vin.
Eva Pasgaard
De ti Rosé Cruises og de mange vinsmagninger er blot et lille udsnit af de over 70 events, Odense Aafart tilbyder denne sæson. Savner du den lyserøde fest i Ansgar Anlæg, så er der med garanti noget for dig i Odense Aafarts eventprogram.
Fakta om Rosé Festival Odense
Den 8. udgave af Rosé Festival Odense blev afholdt den 10. maj i Ansgar Anlæg. Festivalgæsterne fik udleveret et specialdesignet roséglas, som de kunne få fyldt med vin fra 15 forskellige udstillere fra hele landet.
Derudover kunne gæsterne stemme på festivalens bedste vin. Dagen bød også på musikoplevelser, DJ, Silent Disco, og meget mere.
Fakta om Odense Aafart
Siden 1882 har Odense Aafart sejlet gæster ud til Fruens Bøge. I dag er Aafarten en af byens mest populære turistattraktioner med oplevelser for både familier, virksomheder og private selskaber.
Den klassiske sejltur krydres med alt fra teambuilding og skattejagter til vinsmagninger og livemusik – altid med fokus på stemning, kvalitet og nærvær.
MitOdense – det, der samler os