Ø Festival løfter nu sløret for den sidste række artister, som fuldender sommerens program. En stærk sammensætning af markante stemmer, nye udtryk og etablerede kræfter, der tilsammen tegner et levende billede af den danske musikscene lige nu.
Ø Festival Langeland finder sted på Rue Mark d. 24. – 25. – 26. juli 2026.
De nye artister:
- Søn
- Carl Knast
- MADSEN
- Debbie Sings
- Skammens Vogn
MADSEN bringer den vestjyske rockarv ind i nutiden. Det er råt, poetisk og forankret i Thyborøns saltvand – en koncertoplevelse, hvor tradition og fornyelse smelter sammen.
Skammens Vogn repræsenterer en helt særlig position på den danske scene. Med over 20 års fælles historie og et kompromisløst kunstnerisk udtryk bevæger trioen sig ubesværet mellem forskellige stilarter, fra eksperimenterende og rå udtryk til mere melodiøse og blues-inspirerede toner.
Søn er tilbage med deres seneste udgivelse “Pissoir”, en smagsprøve på deres kommende album, som allerede har fået positiv opmærksomhed blandt den danske musikscene.
Carl Knast er blandt de mest originale stemmer i dansk hiphop lige nu. Med skæve produktioner, skarpe tekster og en hæmningsløs tilgang til musikken
Debbie Sings skaber musik uden grænser. Med “Debbie’s Songs” blander hun punk, pop, EDM, country og club i et eksplosivt og uforudsigeligt lydunivers, hvor maksimalisme, følelser og energi går hånd i hånd på et af 2025s stærkeste albums
Tilsammen udgør de nye annonceringer et musikprogram, som understreger Ø Festivals ambition om at samle både det etablerede og det fremadstormende, og skabe et program på tværs af genrer og generationer.
Udover musikken byder uge 30 på et hav af oplevelser for Ø Festivals gæster. Sport, krea-workshops, wellnessområde og aktiviteter for hele familien er på programmet, i smukke omgivelser, med udsigt til det Sydfynske Øhav.
Det endelige program:
- Malk De Koijn
- Dizzy Mizz Lizzy
- Saveus
- Lis Sørensen
- Jonah Blacksmith
- Blæst
- Elias Rønnenfelt
- Mekdes
- Peter Sommer
- Katinka
- Mona Moroni
- Den Sorte Skole
- AySay
- Søn
- MADSEN
- Carl Knast
- Debbie Sings
- Skammens Vogn
MitOdense – det, der samler os