fbpx

Odense ZOO pynter haven op, som du aldrig har set den før, og forvandler den zoologiske have til en eventyrlig julekulisse med juleboder, nisser og 400.000 funklende julelys.

Det bliver en blændende smuk og unik juleoplevelse.

De 400.000 glitrende julelys og forvandler den zoologiske have til den smukkeste julekulisse med hygge, stemning og juleboder, så der både dufter og smager af den gode, gammeldags jul, vi alle kender og elsker.

Glæd dig blandt andet til at se rensdyr, julemandens kane, en seks meter høj julegave og et syv meter langt hjerte – alt sammen udsmykket med fantastisk lys. 

Julelyset kan opleves på udvalgte dage kl. 16-20.

Den største jule-satsning til dato

Til Jul i ZOO kan du gå på opdagelse blandt en masse lækre mad-, kunst- og livsstilsboder. Find eksempelvis inspiration til årets juledekoration, forkæl dig selv med noget lækker keramik eller find årets julegaver i de mange lokale specialboder for både børn og voksne. 

Du kan også få stillet sulten og få varmen i madboderne – prøv for eksempel ZOOs helt egen vintersuppe, der er udviklet af selveste James Price. Er du lækkersulten, kan du selvfølgelig også få æbleskiver og glögg, risengrød, honninghjerter, candy floss, klejner og meget mere.

Mød Odense ZOOs helt egne nisser

Søskendeparret, Zoofus & Zoofie, har faktisk boet i zoologisk have i flere hundrede år, og de elsker at gå på opdagelse blandt de mange dyr. Normalt gemmer de sig for havens gæster, men i år har de fået en helt særlig opgave af julemanden, så nu har du måske chancen for at møde dem i virkeligheden.

Find mere information om Jul I Odense ZOO her

MitOdense – det, der samler os