fbpx

Elsker du tatoveringer eller er nysgerrig på kropskunst, så skal du komme til den 5. udgave af HCA INK TATTOO FESTIVAL der afholdes i Dok5000 i Odense.

Det er fra den 2. – 4. september 2022.

150 tatovører fra hele verden deltager og sidder klar til at tatovere dig og udføre deres fantastiske kropskunst.

Hverken konkurser hos Dok5000 eller Covid19 har stoppet Odenses HCA INK Tattoo Festival og derfor kan der nu åbnes for det femte år i streg, når dørene til Dok5000 slås op i den første weekend i september. Selvom forpagterne af Dok5000 tidligere i år gik konkurs, giver det ingen problemer for HCA INK, der lejer lokalerne direkte af Olav de Linde, der ejer bygningen. Derfor kan publikum komme og opleve 100 af de bedste danske og udenlandske tatovører og også selv booke tid og blive tatoveret.

Vigtig for tattoomiljøet

HCA INK er etableret og er for længst anerkendt som tattoofestival i midten af Danmark, som lægger vægt på stemning med et stort udendørsareal ved siden af Dok5000 med bar, streetart, DJ og streetfood.

Nu er det femte gang vi afholder det og tatovører og publikum kan godt lide at komme til HCA INK. Der er en hyggelig og uhøjtidelig stemning og i den flotte bygning som Dok5000 er, minder det om en stor tattooshop, hvor alle de lokale tatovører og udenlandske tatovører samles og arbejder i tre dage, netværker og hygger sig, siger Jakob Schultz, der er en af arrangørerne af HCA INK. Han forklarer, at der i år igen også er fokus på street art, men også på et vikingeområde inde i hallen, hvor syv anerkendte tatovører laver håndstukne tatoveringer efter de oprindelige stick n poke metoder. Det er blandt andet den verdenskendte og prisvindende tatovør Colin Dale, der oprindeligt er fra Canada, men bor i København.

– Det er fascinerende at opleve disse tatovører lave deres arbejde, så det skal man ikke gå glip af, siger arrangøren.

Kropskunst på scenen 

Årets konferencier er ny i HCA INK sammenhæng. Heidi Helheim, der er 30 are, er blandt andet både vikingekriger til de store vikingetræf og model. Hun er i fuld gang med at få tatoveret et fuldt bodysuit i vikingestil hos Ginnungagap Art hos den verdenskendte vikingetatovør Uffe Berenth, der er fra Aarup.  

– Jeg har en stor passion for tatoveringer og da jeg er en del af vikingemiljøet er det naturligvis den stil, som jeg selv bliver tatoveret i, selvom der er lang vej før kroppen er helt dækker, siger Heidi Helheim og forklarer:
– Jeg glæder mig helt utroligt meget til at skulle stå på scenen til HCA INK og præsentere alle de forskellige konkurrencer, som tatovørerne og deres kunder kan stille op i, siger hun og henviser til de i alt 13 konkurrencer, som afholdes over de tre dage, hvor der blandt andet konkurreres i at lave de bedste tatoveringer under messen og i mange forskellige stilarter.
– Det her vil man ikke gå glip af. Det er et virkelig fedt event, hvor man kan komme og få sin nysgerrighed stillet og også blive tatoveret, hvis man har lyst, siger hun. 

Det er Tattookonkurrencer hvor de bedste tatoveringer kåres er en stor del af eventen.

Derudover kommer de bedste street art artister og maler graffiti mens du nyder de outdoor area med bar, øl, drinks, streetfood og DJ.

MitOdense – det, der samler os

MitOdense anvender cookies. Ved at bruge mitodense.dk, har vi behov for at du godkender vores brug af cookies på siden. Cookies er lovpligtigt at informere om og med til at gøre din oplevelse bedre.   Læs mere