fbpx

Med vinterferien lurende lige bag den nærmeste sky, kommer der her et udpluk af 10 forskellige arrangementer og steder i Odense, der kan være værd at afprøve i vinterferien. 

Af Bjørn Twisttmann Gripping

  1. Er du single, eller måske bare på udkig efter nogle nye og spændende relationer, så afholder Kulturmaskinen Valentines Day Event d. 14. februar. Der vil bl.a. være speed dating, erotisk film og lækre drikkevarer. Selve eventet er GRATIS, men det kan stadig være en god idé at skaffe sig en billet, så man er sikker på plads. Dørene åbner kl. 18.30 og der vil til sidst være ”open mingling” fra kl. 21.00. 

Du kan læse mere her, hvor du også kan anskaffe en GRATIS billet: https://kulturmaskinen.dk/events/valentine-s-day-event-1 

Adresse: Farvergården 7, 5000 Odense C 

  1. Er det i stedet familiehyggen, der er fokuspunktet, kan det være, at Jernbanemuseet fortjener et kig. Her er det muligt at køre i både veterantog og minitog. Derudover er der rig mulighed for børneunderholdning i Børnebanegården og det nye skuespil med Koblingerne – Koblingerne og det store rod. Hvis du er helt tosset med at rydde op i din ferie, kan du også være med til oprydningsfest med Koblingerne. 

Børn 0-17 år har GRATIS adgang, og de har åbent hele ferien. 

Læs mere her: https://www.jernbanemuseet.dk/vinterferie/

Adresse: Dannebrogsgade 24, 5000 Odense C 

  1. Hver lørdag i februar samt HELE vinterferien kan du opleve de magiske lysaftener i Odense Zoo med navnet Valhal. Temaet er den nordiske mytologi, hvor du vil opleve guder og guddommelige lysoplevelser. En lysbillet koster 125kr. uden årskort og er selvfølgelig GRATIS med årskort. Køber du en lysbillet, skal du være opmærksom på, at det kun giver adgang til haven i tidsrummet 17.00-20.00.  

Læs mere her: https://www.odensezoo.dk/besoeg-zoo/lysaften/ 

Adresse: Søndre Blvd. 306, 5000 Odense C

  1. Den nordiske mytologi er også at finde i Jernalderlandsbyen Odins Odense, der holder åbent 10.00-16.00 hele vinterferien. Det koster 35 kr. for børn og 80 kr. for voksne. Her kan du opleve, hvordan vi levede for 2000 år siden med håndværk, tro, madkultur og traditioner. Læs mere her: https://staging-1674132818.odinsodense.dk/ 

Adresse: Store Klaus 40, 5270 Odense N

  1. Storms Pakhus åbner dørene for Danmarks første Hot Drinks Festival d. 18. februar kl. 15.00-18.00. Med billet kan du nyde 10 forskellige og lækre Hot Drinks, der bl.a. tæller Irish Coffee, Død Tante og Jagt Te. Det er vigtigt, man møder op til eventets start, hvis man vil være sikker på at få smagt alle drinks. 

Til eventet vil der derudover være live jazzmusik med Mathiasen og Bøttiger. 

Læs mere her: https://stormspakhus.dk/event/storms-hot-drinks-festival/ 

Adresse: Lerchesgade 4, 5000 Odense C 

  1. Hvis dine tømmermænd ikke er alt for slemme dagen efter Hot Drinks Festival, kan du taget et smut forbi Storms Pakhus igen. Her vil eventet dog være henvendt det yngre publikum, da der afholdes GRATIS Fastelavnsfest for Børn kl. 11.00-15.00 d. 19. februar. Der vil være GRATIS fastelavnsboller til de første 200 børn fra kl. 12.00. Derudover er der mulighed for at lave sin egen fastelavnsris- og maske, tøndeslagning og præmie for flotteste og mest originale udklædning.   

Læs mere her: https://stormspakhus.dk/event/fastelavnsfest-for-boern/ 

Adresse: Lerchesgade 4, 5000 Odense C 

  1. Skal du ikke køre i sommerhus, men vil stadig ud at brænde benzin af, så skal du tage i Odense Gokart Hal, hvor de afholder Vinterferie Race. Her kan du prøve deres nye bane til en skarp pris fra d. 13. februar til d. 19. februar. Standard Vinterferie Race koster 200 kr. for 5 minutters tidskørsel, 15 omgange finaleløb og hjelmhue. Du kan også vælge Vinterferie Race+.

Læs mere her:  https://odensegokart.dk/vinterferie-race/ 

Adresse: Cikorievej 32, 5220 Odense SØ

  1. Odense og HC Andersen går hånd i hånd, og det er netop derfor, at Odense Teater giver dig et af hans værker. Mille og Den Grimme Ælling er en nyfortolkning fortalt af Mille Gori, du kan opleve fra d. 11. februar kl. 10.00 og 12.00. 

Anbefales fra 3 år og op. Priser mellem 90-180 kr.  

Læs mere her: https://www.odenseteater.dk/oplevelser/forestillinger/2022-2023/mille-og-den-grimme-aelling/ 

Adresse: Jernbanegade 21, 5000 Odense C. 

  1. Til den madglade, har Dining Week sørget for Vinter Madfestival – faktisk i hele landet. Fra 11. – 20. februar vil det i udvalgte restauranter være muligt at købe en festivalmenu, der består af tre retter + S.Pellegrino-mineralvand til kun 225 kr. I Odense er der tre restauranter og syv for hele Fyn.

Du kan læse mere og undersøge de udvalgte restauranter her: https://diningweek.dk/  

  1. Møntergården tilbyder ”I tråd med tiden”, der lægger fokus på historien bag fremstilling af snore. I de forskellige aldre, bliver du udfordret i det materiale, som snoren skal laves af. Fx i stenalderen kan du prøve at lave reb af planter. Du kan prøve det 13.-17. februar i tidsrummet 11.00-15.00.  Entré koster 100kr. 

Læs mere her (vær opmærksom på, du skal scrolle lidt ned for at finde det: https://montergarden.dk/kalender/#dates=11-02-2023–19-02-2023 

Adresse: Møntergården, Møntestræde 1, 5000 Odense C 

MitOdense – det, der samler os

MitOdense anvender cookies. Ved at bruge mitodense.dk, har vi behov for at du godkender vores brug af cookies på siden. Cookies er lovpligtigt at informere om og med til at gøre din oplevelse bedre.   Læs mere